Hollænderen hører til blandt de små kaninracer. Den har en idealvægt på 2,5 - 3,2 kg.

En hollænder har som vist på billedet en helt speciel tegning. Der, hvor kaninen på billedet er hvid, er alle korrekt tegnede hollændere hvide. Hvor hun er sort og gul, kan farverne derimod variere, fx sort, blå, isabella og japanertegning i sort/gul eller blå/gul.
På kroppen skal skellet mellem farvet og hvid være så lige så muligt.
dårlig tegning
god tegning
På bagpoterne skal kaninen have manchetter. de skal helst sidde midt på poten. Her skal tegningen også være så lige så muligt.


Hovedtegningen skal heller ikke have takker. Blissen skal være ca. så bred som på billederne, og gå ned over knurhårene.
En hollænder med dårlig tegning kan godt udstilles, så længe den ikke har nogle tegningsfejl, som fx er: Kroppens tegning går frem til et eller begge forben, ingen manchetter på den ene eller begge bagpoter.
Eksempler på tegningsfejl:

Nogle hollændere er japanertegnet. Hollændertegningen er ens, men der hvor kaninen er farvet skal den være japanertegnet.
Den skal altså have striber. Disse skal helst være så tydelige som muligt. Striberne skal ikke fortsætte hele vejen over ryggen, men skifte på midten. Er den forrerste stribe sort på venstre side af kaninen skal den være gul på højre, og omvendt. I stedet for striber kan kaninen også have tern, en gul "firkant" i hver side, og en sort i hver side. Som her:
Andre eksempler på en god japanertegning:

Mindre gode japanertegninger:

For grumset
For gul
På en japanerfarvet kanin skal den ene side af hovedet være sort, og den anden gul. På den side af hovedet der er gul, skal øret være sort og omvendt.
Temperament
Alle kaniner har forskelligt temperament, derfor kan jeg heller ikke komme med en præcis forklaring på, hvordan en hollænders temperament er, men kun det mere generelle. Hollændere har et utroligt godt temperament, jeg kender dog mest til de japanertegnedes, men jeg har aldrig mødt en sur hollænder. Alle mine hollændere er rigtig søde til at sidde og blive nusset, der er ingen, der river eller bider for at komme væk. Derimod er der stor forskel på, hvor snaksalige de er i buret. Nogle sidder altid helt henne ved lågen i håb om der kommer en og snakker med dem, andre holder sig mere i baggrunden, men har ikke noget imod at man tager hånden ind i buret til dem eller tager dem ud. Aktivitetsnivauet er også svingende, men generelt rimeligt højt. Det er kaniner, der elsker at komme ud og røre sig. Enten på egen hånd, i sele eller som hopkanin.
Hop
Hollændere kan også blive rigtige gode hopkaniner. Fx. er Danmarks- og verdensrekorden i højdehop sat af Mimrelunds Tøsen, en hollænder. Det er ikke til at sige om hollænderen er bedre eller dårligere end dværgvædderen, som rigtig mange hopper med, da det er lige så meget op til ens eget temperament, som det er til kaninen. Personligt ville jeg mene, en hollænder er god til en rolig, lidt tålmodig person. En Hollænder er ikke en kanin, man kan tage ud og hoppe en perfekt bane med første gang, man er nødt til at lære kaninen at kende først. Finde en måde der passer for en selv og kaninen at hoppe på. Det kan lyde som om, at hollænderen er svær at hoppe med, tvært imod ville jeg mene, den er godt egnet til dem, der selv skal til at lære at hoppe med kaniner, da man lærer rigtig meget af at hoppe med dem, og det er ikke så svært at finde en stil, der passer til en selv og kaninen, men det er nødvendigt at gøre, hvis man har forhåbninger om at få en god hopkanin, der kan hoppe en middelsvær eller højere. Viol var min første hollænder, og den første kanin jeg ikke bare skulle tage ud af buret og sætte foran nogen spring, men også selv lægge lidt arbejde i at hoppe med. Det tog mig tid at lære at hoppe med hende, men da først vi fik et godt samarbejde, blev det også let at hoppe med hende, og jeg har langt hurtigere fundet den bedste måde at hoppe på med de hollændere jeg senere har fået, på trods af de hopper meget anderledes end Viol. Det kan dog være en god ting at vide, at mange hollændere koncentrerer sig om at hoppe, hvis man også selv koncentrere sig om det. Det har været meget tydeligt med Viol, hun har gennem tiden haft nogle mindre pæne gennemløb, og hvis jeg tænker tilbage, har de fleste været fordi jeg ikke rigtig har koncentreret mig om det, hvorimod der var en begynder der hoppede en konkurrence i figurhop med hende en sommer. Hun havde aldrig før hoppet med Viol, men de var begge meget koncentrerede og klarede banen med 0 fejl.