Blog 2012
D. 24/3 2012
Så er der igen lidt at skrive om.
D. 25. februar var der stævne i Dalby, jeg havde sagt ja til at dømme middelsvær lige åben, en noget stor klasse, da der ikke var begrænsning. Det blæste rigtig meget, og der hvor det oprindeligt var planen at banen skulle stå væltede springene hele tiden, så vi måtte flytte banen, og så holde støtterne på plads med nogle sten. Jeg skal gerne indrømme, at jeg ikke var alt for optimistisk da vi begyndte, men med nogle aktive pindeopsættere gik det heldigvis rimeligt alligevel. Pernille startede med Lavandin og Anemone. Lavandin hoppede rigtig fint i første gennemløb med 0 fejl, men i finalen begyndte han at snuse, og endte med at blive diskvalificeret på tid. Anemone var også med til at sætte Pernilles tålmodighed på en prøve, da hun begyndte at spise græs så Pernille ikke havde noget andet valg end at trække hende. Det var vist ikke de mest velopdragne kaniner jeg havde fået Pernille til at hoppe med. Lavender var derimod rigtig fin og helt kold over for blæsten. Han hoppede med 0 fejl i første gennemløb og en enkelt uheldig fejl i andet. Det rakte til at han og Lærke blev nr. 4, og han fik pind. Det var også virkelig en fornøjelse at se de to hoppe sammen, det kunne ikke have været mere flydende og pænt.
Højde blev afholdt mellem to bygninger, hvor der var noget læ, ikke det mest optimale sted at hoppe, da der ikke var særlig meget plads, men det eneste mulige. De fleste kaniner tog det dog rigtig fint. Nidus og Nardus hoppede også begge virkelig godt, Nardus hoppede 70 cm og blev nr. 5, Nidus 75 cm, blev nr. 2 og fik certifikat. Det var et rigtig fint arrangeret stævne med en rigtig god stemning og så er det jo til at leve med blæsten.
D. 11 marts afholdte vi endnu engang stævne hos Nanna. Signe, Emilie og Helena dømte, så for en gang skyld kunne jeg selv deltage med alle mine kaniner. Selvom jeg ikke har noget imod, at de starter med jockyer, så foretrækker jeg da alligevel selv at starte med dem. Første klasse var elite, hvor både Nidus og Nardus startede. Nidus er ikke god til baner, hvor der ikke er langt mellem springene, og da vi kun havde 220 cm mellem dem, var det medvirkende til at han fik en del fejl. 4 i første gennemløb og 2 i andet. Men ud over, at vi ikke havde så meget plads, er det jo heller ikke altid de samme kaniner som skal favoriseres, så jeg synes egentlig at det er fint, at der heller ikke altid er 3-4 m mellem springene. Nardus kan derimod lidt af det hele og lader sig ikke påvirke af afstanden mellem springene. Han hoppede rigtig fint med 1 fejl i første gennemløb (det har han gjort hver gang han har startet elite, det lader til at være standarden) og 1 sjuskefejl i andet. Han er jo ikke så hurtig, men da alle andre havde flere fejl rakte det til førstepladsen og hans første certifikat på elite. Jeg behøver vel ikke skrive at jeg er rigtig stolt af ham, det var hans fjerde elite, og tredje placering på elite.
Ixia, Anemone og Neo deltog på let, som vi hoppede på to baner. Ixia sjuskede virkelig, og fik hele 5 fejl. Men hvis jeg vil noget seriøst med hendes hop, burde jeg nok også få trænet lidt mere med hende.
Anemone hoppede med en fejl i hvert gennemløb, det er måske heller ikke imponerende, men hun er bare en af de kaniner, som konsekvent får en sjuskefejl. Jeg regner stadig med at tage en klasseprøve til middelsvær med hende på et tidspunkt, da hun hopper lige så fint på det, men det er nu ikke noget der haster.
Neo hoppede rigtig fint med 0 fejl og fik sin første pind på lige. Der var fem andre Nardusbørn som deltog. Nicoles Naia, som også fik pind, og så fire fra kuldet hos Trine, hvor Trines to også fik pind. Så der kunne vist ikke klages over nimsefamilien den dag.
Lilje og Rosa deltog i svær lige. Lilje hoppede med 3 fejl, hvilket måske ikke lyder imponerende, men det hun hoppede kom hun rigtig fint, højt over. Jeg er ikke i tvivl om, at hun nok skal få sine pinde en dag. Rosa har jo nogle udfordringer med svær, da hun ikke tror på sig selv. Det gav også syv korrektioner i form af volter i første gennemløb og 3 nedrivninger. I andet gennemløb gik det langt bedre, hun lavede kun to volter og rev kun et enkelt spring ned. Det er jo uden tvivl med til at vise vigtigheden i, at kaninerne også får mulighed for at få andet gennemløb.
I søndags var jeg til stævne på Lindegården. Stemningen var for en gang skyld rigtig god, hvilket jo var skønt, men kaninerne hoppede som altid dårligt der. Lavender og Rosa startede middelsvær kroget. Rosa måtte trækkes, da hun også var usikker på denne højde. Så derefter hoppede vi et par lette spring på opvarmningen. Jeg håber virkelig hun får noget af selvtilliden tilbage engang. Lavender hoppede rimelig fint. Godt nok med hele 5 fejl, men det var vist ikke meget værre end så mange andre. Lilje og Baldrian deltog på svær kroget. Jeg kan ikke helt huske hvordan Lilje hoppede på svær, men Baldrian blev trukket. Han kan ikke helt være med på det niveau længere, i hvert fald ikke når næsten alle spring er med længde. Lilje og Rosa deltog også i svær lige. Lilje hoppede igen rigtig pænt, dog med nogle fejl, så det rakte ikke til en pind. Rosa trak jeg efter at have løftet hende over første spring. Det bedste den dag var helt sikkert, at Rosa endelig gik i brunst og blev parret med Lavender. Så nu håber jeg at der kommer nogle fine blå og blå kappetegnede unger.
Jeg fik Jante med hjem fra valentinstævnet, så Lilje kunne blive parret med ham. Det blev hun d. 8. marts, så Kirsten og Lisette tog ham med tilbage til Fyn efter stævnet i søndags. Det har været en fornøjelse at have ham her, og han mangler også lidt ude ved kaninerne nu, så jeg er ikke i tvivl om, at jeg selv skal beholde en unge, hvis der kommer nogen. Men når nu både Rosa og Lilje er blevet parret burde der være gode muligheder for, at der kommer en masse blå unger til april, hvilket jeg selvfølgelig glæder mig rigtig meget til, det er ved at være længe siden jeg sidst har haft unger. Jeg er heller ikke i tvivl om, at pausen fra hop vil være rigtig godt for Rosa, specielt når hun nu også er begyndt at blive usikker på middelsvær. Så nu får hun en god lang pause, og når vi starter op igen bliver det fra bunden, så hun kan få selvtilliden med sig. Jeg regner også med at Anemone skal have et kuld i år, men da hun er tæt beslægtet med alle mine hanner, skal jeg låne en af Jørgen, så jeg ved ikke helt hvornår det bliver. Det er nu heller ikke noget der haster. Ixia skal måske også have et kuld, men da jeg ikke vil have alt for mange kuld på en gang og allerede har to parrede hunner, er det ikke sikkert det bliver til noget i hvert fald ikke lige foreløbig.
D. 12/2 2012
Et farvel til en gammel ven og to meget forskellige stævner giver lidt at skrive om…
Da jeg skulle fodre torsdag morgen, fandt jeg Golden død i buret. Han havde det fint onsdag, så det kom noget bag på mig, men hellere det, end at have været gennem længere tids sygdom. Selvom jeg er glad for alle kaninerne, var Golden en af dem, som betød noget helt specielt, og han er allerede meget savnet. Jeg er rigtig glad for, at jeg fik så mange gode år med Golden og også har nogle skønne efterkommere til ham. Der er jo også flere andre, der har nogle efterkommere til ham, for dem er der nemlig rigtig mange af, og jeg er nok heller ikke den eneste, som ikke vil glemme ham, for han var en helt speciel kanin.
Klart mere positivt var vores tur til Fyn i går. Det er jo fantastisk at komme over til at velarrangeret et stævne, hvor arrangørerne havde gjort virkelig meget ud af det. Det bliver selvfølgelig heller ikke dårligere af, at kaninerne også hoppede rigtig godt.
Nidus og Nardus deltog begge på elite lige. Nardus hoppede, som altid, imponerende godt. Han fik en enkelt sjuskefejl, men ellers var han flyvende. Nidus havde lidt flere fejl, men gjorde det nu også rigtig godt, han har jo heller ikke startet siden Haarby.
Den svære krogede var ikke nogen venlig bane, alligevel hoppede Nardus også her rigtig fint og fik sin sidste pind til elite kroget. Lilje hoppede også rigtig godt og fik 2 fejl. Både Lavender og Baldrian gjorde også nogle rigtig pæne forsøg, de fik begge en del fejl, men der er ingen tvivl om, at de hoppede så godt, som de nu kan, der var ingen sjusk eller noget.
Nidus og Nardus deltog også på højde. Her var Nidus blevet noget træt, og hoppede derfor ikke så højt. Nardus var derimod endnu en gang en stjerne, blev nr. 2 og fik sit første certifikat på højde, så er det spændende, om han kan få flere af dem.
Som nævnt tidligere, var det et virkelig godt arrangeret stævne, hvor arrangørerne havde gjort rigtig meget ud af det. Det var virkelig lækkert, at der var lavet (vegetar)suppe til os, når nu det var så koldt. Kulden var også skyld i, at jeg fik afprøvet, om jeg kan løbe i mine gummestøvler, det er de faktisk udmærkede til. Stemningen til stævnet var også virkelig god, men jeg er ikke i tvivl om, at det smitter af, når arrangørerne har det så godt med hinanden.
Vi var sent hjemme, og jeg synes også, at tanken om at skulle til stævne dagen efter var lidt uoverskuelig, men der var jo ikke andet for, end at prøve at få det bedste ud af det.
Turen til Lyngby var helt sikkert noget af en oplevelse. Der var opera i elevatorerne på hovedbanegården, så jeg satte stor pris på, at det ikke var en af dem, jeg skulle tilbringe 3 kvarter i, som den i Bramming, for det havde ikke været til at holde ud, specielt fordi det var så højt, at det kunne høres på lang afstand af elevatorerne også. Men vi overlevede da at komme med elevatorerne, og kom med et S-tog med Holte. Ved Nørreport stoppede det så brat op, og vi fik efter lidt tid at vide, at dørene blev åbnet, men vi måtte ikke gå ud. Så var det jo let at tro, at det var en personpåkørsel. Det var det heldigvis ikke, da lokoføren havde nået at stoppe, men jeg fik glæden af at høre politiet afhøre både lokoføren og ham, der havde forsøgt at begå selvmord. Det var ikke nogen sjov oplevelse, og jeg var stadig noget rystet, da jeg (endelig) nået frem til Lindegården.
Kaninerne gjorde igen i dag alle deres bedste. Men de plejer ikke at være glade for at hoppe på Lindegården, og så var banen heller ikke lige vores type bane, så det gav en del fejl. Lavender lå lige uden for pinderækken på middelsvær, Lavandin hoppede lidt dårligere. På svær havde jeg først noget besvær med at få Rosa til at hoppe på opvarmningen (og fik vist også brokket mig lidt over, at der ikke var nogen af dem, som kan hoppe med hende), men det lykkedes alligevel efter lidt tid, at få hende til at hoppe lidt, og på banen var det helt fornuftigt.
Lilje var rigtig dygtig, og blev også nr. 4. Gule viste tydeligt, at svær bare er for højt til ham, så nu må han til at hoppe veteran, det vil han helt sikkert også hygge sig med.
På et tidspunkt kommenterede Signe, at alle pindeopsætterne var medlemmer af Roskilde, og det er jo bare positivt at se, at de også er villige til at hjælpe til uden for vores egen forening. Stævnet i dag var også med til at bekræfte, at det smitter af på stemningen, hvordan arrangørerne har det med hinanden, hvilket her ikke var lige så godt som på Fyn. Jeg kommer også til at sætte pris på, at vi i vores forening er så gode til at samarbejde i stedet for at gå og blive sure på hinanden, og selvom jeg nogle gange synes jeg dømmer meget, så har jeg ikke meget at brokke mig over, for jeg skal da ikke høre på så meget brok over, hvordan jeg dømmer, der er ingen, som bliver sure på mig, hvis jeg ændre på springene på den opsatte bane (men nu måler jeg selvfølgelig også altid selv banen), og jeg ved at de andre også sætter pris på jeg gider dømme. Det gør bare, at det er det hele værd.
Men det bør jo ikke kun være deltagerne, som står med hele ansvaret, det bør jo vare deltagernes ansvar at rydde op efter sig selv og sine kaniner, og det er der godt nok mange, som er rigtige dårlige til. Det kan jo ikke være rigtigt, at andre skal rende og rydde op efter en, men hvis ikke der er nogen, som gør det, ville det hele hurtigt flyde, for der er åbenbart ikke en selvfølge, at man selv gør det. Det kan godt være, at man ikke kan nå tørre op efter sin kanin, hvis man skal til at hoppe, men et gennemløb tager ikke længere tid, end det burde være til at huske, at ens kanin efterlod noget, man måske skulle tørre op bag efter.
D. 3/2 2012
Så må det være på tide at skrive lidt igen…
Ind til videre har kaninerne holdt den fine stil fra sidste år. Til vores første træning i år afholdte vi også træningsstævne. Her fik Ixia pind på let lige og Lavandin på middelsvær kroget, begge med Camilla som fører. Til træning to uger senere ville Signe gerne have lov til at dømme en klasse, så det fik hun selvfølgelig, men det går ikke nødvendigvis bedre af, at jeg selv får lov til hoppe med mine kaniner, for ingen af dem fik pind. Neo startede dog sit første stævne og klarede det rigtig fint, han havde et par fejl, men har heller aldrig før hoppet så lang en bane. Størstedelen af tiden flyver han dog over, og han har også allerede prøvet at hoppe lidt på nogle middelsvære spring, hvilket han også hopper imponerende godt.
Jeg havde været ved at opgive at komme til nogen stævner i januar, men det lykkedes alligevel at komme til stævne i Tarm sidste weekend. Fredag var jeg til anatomieksamen, og det var helt fantastisk efterfølgende at kunne lægge alle tanker om anatomi lidt væk uden at have dårlig samvittighed over det. Så lørdag eftermiddag tog jeg toget til Horsens med Lavender, Lavandin, Lilje, Rosa, Gule og Anemone. Kaninerne kom endnu engang på høtelophold i stald Bygholm, det er jo den rene luksus for dem, når der er stillet bure op, så de ikke behøver overnatte i kasser. Søndag morgen fortsatte vi så til Tarm. Rosa skulle starte sin første svær, hvilket ikke er noget jeg har haft held med at få hende til at hoppe, når vi har trænet. Hun lagde også ud med at hoppe direkte igennem samtlige spring på opvarmningen uden så meget som at forsøge at hoppe over dem. Efter lidt tid gav jeg op, og overlod hende til Rasmus. Jeg ved ikke helt hvad han kan, som jeg ikke kan, men da jeg skulle starte med hende, hoppede hun faktisk over springene i stedet for igennem dem. Stadig med en del nedrivninger, men hun forsøgte, og det er et stort fremskridt.
Lavandin startede sin første middelsvær lige med mig som fører, han fik to fejl. Lavender fik også to fejl, da han gled ved vandgraven og derfor rev ned på både det spring og det næste. Anemone startede sin første middelsvære åbne klasse og fik sørme også 2 fejl, men hun hopper helt sikkert lige så pænt på middelsvær som på let. Lilje hoppede med 0 fejl og fik sin sidste pind til svær lige. Selvom hun ikke længere hopper så hurtigt som hun gjorde på let, kan hun stadig gå fint fremad, så hun havde også en tid, der rakte til en tredjeplads. Gule hoppede også rigtig fint med 0 fejl og fik også pind, så han er nu også rykket i svær lige. Jeg har tilmeldt ham til svær d. 12. så nu må jeg se hvordan det går, men tror nu det vil passe ham bedre, hvis jeg rykker ham i veteran, han bliver trods alt også 6 år i år.
Jeg skal gerne indrømme, at jeg ikke er meget for bedømmelsesmetode A, men det betød at i stedet for at stresse for at nå det hele, havde vi god tid. Kirsten havde taget pastasalat med, så i frokostpausen holdt vi picnic ved siden af nogle af udstillingskaninerne. Efter konkurrencerne var der noget tid til præmieoverrækkelsen, så her fik nogle af kaninerne lov til at hoppe banen igen, så Rosa kom også ud og hoppe på noget middelsvær, det tror jeg er godt for hendes selvtillid. Så havde vi også god tid til at sidde og snakke, noget der ikke altid er til endagsstævner. Efter stævnet tog jeg hjem til mine bedsteforældre et par dage, og det havde egentlig også været planen, at kaninerne skulle med og bo der, men det endte med at Rasmus i stedet tog dem med tilbage og passede dem imens jeg var i Grindsted, så de fik nogle flere dages høtelophold og så hentede jeg dem, da jeg skulle hjem tirsdag. De kunne sagtens have overnattet i kasser i Grindsted, de har jo flere gange før overnattet i kasser, når jeg har været til stævne i Jylland, men jeg er nu rigtig glad for Rasmus ville passe dem, for det er alligevel rarere for dem at have et bur end en foldekasse.
Til træning i går havde jeg intet mindre end 8 kaniner med, men da både Lærke og Camilla også gerne ville hoppe med nogle, var det vist meget godt. Alle kaninerne hoppede rigtig fint. Neo var som altid flyvende, det samme var Lilje. Lavender fik en ny idé, at hoppe mellem pindende på buen, imponerende nok kan han også uden at rive ned, men det er nu alligevel en dårlig vane at få. Camilla havde held til at få Rosa til at hoppe rigtig fint på svær, og det lykkedes også for mig. Gule hoppede rigtig fint på middelsvær, men svær rev han næsten det hele på, så jeg begynder mere og mere at tro, at han skal i veteran. Baldrian hoppede også rigtig pænt men langsomt på svær. Selvom han er rykket i veteran prøvede vi også med nogle elitespring, men det er tydeligt, at det vil han ikke længere. Nidus og Nardus var begge flyvende, specielt med Nardus kan jeg nogle gange få en idé om, at den kanin ikke kan rive ned. Det kan han selvfølgelig godt, men det hører til sjældenhederne, og han hopper højt over springene.
Næste stævne bliver valentinstævnet på Fyn. Jeg har aftalt med Maria, at Lilje skal parres af Jante der, så det bliver spændende om hun får unger denne gang, vi forsøgte jo også sidste år uden held. Men kommer der unger bliver det helt sikkert nogle fine blå nogle. Nidus, Nardus, Baldrian og Lavender skal også starte, så jeg håber at Nardus får sin sidste pind på kroget, der er vist ingen grund til han fortsætter med at hoppe svær.
Dagen efter tager jeg til Hørsholm-Lyngbys stævne, nogle af kaninerne kommer med begge dage, og det er jeg ikke i tvivl om de sagtens kan, men ellers har jeg forsøgt at fordele det lidt, så det er nogle andre, som kommer med her, så her skal Lilje, Lavender, Lavandin, Golden, Gule og Rosa deltage.
Så har jeg sagt ja til at dømme middelsvær lige åben hos Didde, her skal jeg have fundet jockeyer til nogle kaniner, Lærke har heldigvis allerede sagt ja til at hoppe med Lavender, så mangler jeg vist bare jockey til Lavandin og Anemone.
D. 4/1 2012
Det kunne jo gå hen og blive en hel tradition at skrive lidt om det foregående år.
For at begynde et sted, så har antallet af kaniner ikke ændret sig så meget sidste år. D. 1. januar 2011 havde jeg 21 kaniner, hvoraf to var ”unger” som skulle sælges. Samme dag ændres antallet dog til 25 kaniner, da Zinnia fødte 4 unger, herfra beholdte jeg Anemone. Et par dage efter flyttede Emilies Tulle ind, for at bo her et par måneder. På udstillingen i Hedehusene fik jeg (endelig) solgt Mads, og i marts flyttede Lavendel hjem til Heidi, at hans tid der så blev alt for kort er rigtig ærgerligt, for det var helt sikkert et godt hjem for ham. I november flyttede lille Neo ind, min Nardusunge efter Nicoles Blaki. Så ved årets udgang var antallet af kaniner igen 21, og ingen til salg. Selvom flere af kaninerne ikke længere er helt unge, mistede jeg ingen sidste år, så jeg føler mig noget heldig.
Zinnias kuld født d. 1/1 blev ikke bare årets første kuld unger, men også det eneste. Ungerne blev født indendørs, hvilket jeg også tror har præget det positivt, da de jo oplever nogle flere ting end hvis de havde boet udenfor. Anemone er i hvert fald ikke sådan lige at skræmme. En enkelt unge blev solgt til hop, hvilket han vist også er blevet ret god til, han har dog ikke været ude at starte stævner. En anden blev solgt til kæl, men har startet til et par stævner. En tredje blev solgt til kæl, og så er der Anemone. Eneste hun i kuldet, mindste unge i kuldet og stadig lille. Der skal ikke være nogen tvivl om, at Anemone i mine øjne er en helt speciel kanin. Hun bliver nok aldrig stor nok til at blive udstillet, hun har endnu ikke vist noget specielt på hopbanen, men hun er sådan en glad lille kanin, der ikke kan sidde stille og helt tydelig viser at hun synes det er sjovt at hoppe. Hun kan også sagtens, hun skal bare lære også at koncentrere sig om det hun laver. Der ud over er hun jo efter Zinnia og Trantus, barnebarn til Orkidé, Gule, Baldrian og Margerit og oldebarn til Lupin, så hun er tæt beslægtet med de fleste af hollænderne, og det kan ses både på hendes udseende og opførsel.
Nardus blev far til hele 2 kuld unger født med en uges mellemrum. Trine lånte ham til hendes Sunny, som fik 6 unger, der alle skal ud og hoppe når de bliver gamle nok. Det andet kuld var med Nicoles Blaki, det kuld blev planlagt allerede omkring udstillingen i Haarby i 2010. Efter Blaki først havde været på ferie på Sjælland et par dage, uden nogen parringer kom Nardus med til Fyn i 2 uger, og så lykkedes det endelig at få Blaki parret. Blaki fik også 6 unger, men to faldt dog fra. Der var en enkelt vildtgrå han i kuldet, som jeg nok allerede fra starten var blevet lidt vild med, men Nicole skulle jo vælge unge først. På min fødselsdag ringede hun og fortalte, at nu havde hun valgt unge, hunnen, så jeg kunne godt få lov til at få den vildtgrå. Så valgte jeg igen ud fra farven, det er vist ellers ikke den kaninen hopper med, det har jeg dog ikke fortalt Neo, så han flyver allerede over spring på let højde. Neo er både noget af det sødeste, og vist også en af de største udfordringer jeg endnu har haft. Han er så vidt muligt alle vegne på en gang og alt andet end let at styre. Men han vil rigtig gerne hoppe, og hans temperament kunne ikke være bedre, så når jeg engang får lidt kontrol over ham, skal det nok blive rigtig godt.
Som nævnt har jeg ikke mistet nogen kaniner i år, men flere af de ældre kaniner er begyndt at blive gamle. Mælkebøtte er begyndt at blive svagtseende, det lader ikke til at påvirke hende endnu, men det bliver stille og roligt værre. Solsikke er blevet pensioneret som hopkanin, da hun er begyndt at få vejrtrækningsproblemer når hun kommer ud og hoppe. Baldrian tabte sig meget i foråret (specielt muskler), og kom til at se rigtig gammel ud, han har heldigvis stille og roligt taget en del på igen, men helt så pæn som før bliver han nok ikke igen. Golden og Primula holder sig begge fint, med den undtagelse at de begge med mellemrum har et løbeøje, det kommer og går dog lidt af sig selv, men da deres øjne ikke ser generede eller betændte ud, er det ikke noget jeg har reageret ydereligere på. Så er der også Gule og Orkidé der begge fylder 6 i år, og det kan på ingen måde ses eller mærkes på dem. Det er jo rigtig rart. Både Nidus og Margerit fylder også 4 år i år, men er på ingen måde ved at blive gamle.
Det blev kun til to udstillinger i løbet af året. Roskildes 95års jubilæumsudstilling og Levende Hobby i Haarby. Flere af de gamle hollændere er mærket af alderen, når det kommer til udstilling i hvert fald, og kan ikke længere få så mange point som tidligere, og de blå er bare ikke helt så gode. Og selvom det jo ikke er for præmierne jeg udstiller, så er der heller ikke så meget ved at komme med en flok halvgamle hollændere, der for længst har toppet, og nogle blå dværgvæddere, der da kan få nogle point men ikke det helt store. Så udstillingerne er kun valgt ud fra, at jeg gerne ville støtte op om min lokalforening, og så Haarby, som jeg bare ikke vil gå glip af. De blå blev da også registreret i Hedehusene, og deres point var heller ikke helt dårlige i Haarby. Gule fik 94 point i Haarby, selvom han er 5 år, så det kan jeg vist også kun være helt tilfreds. Men jeg må nok også se i øjnene, at udstilling bare ikke siger mig så meget mere, som det har gjort. I hvert fald når jeg ikke kan være med på samme plan med hollænderne længere, og det kommer jeg i hvert fald ikke til igen foreløbig.
Hop er det derimod blevet til en del af. 20 stævner så alligevel lidt færre end i 2009 og 2010. Dertil kommer selvfølgelig også nogle konkurrencer til træning, hvor jeg ikke selv har startet, da jeg har dømt, men flere af kaninerne har da også startet her med jockey og taget pinde. Af en eller anden grund har jeg vinter og forår været til flest stævner på Sjælland og sommer og efterår i Jylland og på Fyn. Dette kan bl.a. forklares med, at vi næsten ikke har haft nogen stævner på Sjælland i efteråret, og det ene der har været, dømte jeg begge klasser, så der kunne jeg ikke selv deltage. I løbet af foråret kørte jeg også noget træt i hoppen, så meget at jeg til sidst ikke engang glædede mig til Herning, der jo ellers er årets højdepunkt. Jeg skal gerne indrømme at det for en stor del var andre hopperes opførsel, der var medvirkende til det, og det er jo rigtig ærgerligt at det skal være sådan, specielt fordi jeg ved, at jeg ikke er den eneste, som har haft det sådan. Jeg synes så heldigvis ikke, det har været et problem, til de få stævner vi har haft efter sommerferien (hos Nanna i september og de 3 stævner i december), så det er jo meget godt. Kaninerne har alle klaret sig rigtig fint sidste år, og flere er også rykket op. Lavandin fra let lige til middelsvær lige, Rosa fra let lige og kroget til svær lige og middelsvær kroget, Lilje fra middelsvær kroget til svær kroget, Nardus fra middelsvær lige og kroget til elite lige og svær kroget og Lavender fra let lige og kroget til middelsvær lige og kroget. Flere af de andre har også taget pinde. Jeg har ikke lige et overblik over hvor mange pinde det er blevet til i løbet af året, men det betyder nu heller ikke så meget. Jeg synes alle har klaret sig lige så godt som jeg kunne forvente, og jeg rigtig stolt af dem, det er jo det vigtigste. De har sidste år fået 23 top 3 placeringer med mig som fører og Nardus ydereligere 2 med jockeyer. Det er ca. det samme som mine kaniner har fået i 2009 og 2010, men som procent af mine starter, er det noget højere end tidligere. Så det er ikke bare mig selv, der synes de har hoppet specielt godt sidste år. Om de så fortsætter den fine stil i 2012 må tiden vise, jeg ved endnu ikke hvornår årets første stævne for mit vedkommende bliver, men jeg har da et par stævner i tankerne, jeg gerne vil med til, hvis det kan lade sig gøre. Men jeg synes nu stadig, at det vigtigste til hop er det sociale og ikke resultaterne, så det går jo nok, hvis de ikke bliver ved på samme måde.